LU-Norge 2015

LU Norge 7. - 9. november 2015.

Benny & Johs. havde taget turen til Norge for at vise "flaget" for vore norske medlemmer i anledning af vores 50 års jubilæum. Udstillingen blev afholdt i en hangar på den tidligere Lista flyveplads. Der var i alt 552 dyr, heraf 24 Antverpener  + 3 Chabos. Det var en meget mere "intim" atmosfære end vi er vant til på vores landsudstillinger. Vores stand var velbesøgt. På udstillingen kom alle hinanden ved og vi fik mangen en god snak om vore racer og fjerkræ i det hele taget. Stig Rune Bore fik Championat på en sort Antwerpener hane med 96 point. Vi havde jubilæumsdiplomer med til alle udstillere af vore racer. De blev overrakt lørdag aften ved kammeratskabsaftenen af Benny. Desuden blev der overrakt diplom og pokal til Bedste hane i begge vore racer. Vi blev i Norge til om mandagen og lidt længere tid en planlagt, da bølgerne var for høje ved Hirtshals til at kaptajnen ville sejle, men med 1½ times forsinkelse fik vi lov og køre ombord. Sejlturen forløb glat, lidt søgang var der dog.

Johs.