Lidt om farveavl hos Antwerpener Skæghøns .

Jeg har altid været fascineret af de muligheder, der findes i fjerkræets arveanlæg, for at skabe de mange varieteter vi kender i dag, og måske endda en del flere.

Det er som de farvehæfter, man køber til børnene, hvor man kan lægge farver ovenpå en grundmodel.

Grundmodellen ved de danske skæghøns er normalt hvedefarve (eWh), men man kan også risikere, at det er en anden ”vildfarve” (e+), og det giver så noget mørkere dyr.

Særlig ved de vagteltegnede er forskellen nem at se, og skæghønsenes moderland Belgien har da også haft 2 standardbeskrivelser for henholdsvis lys og mørk guldfarve. I dag er det næsten altid den lyse baseret på hvedefarve man ser, tyskerne har dog først for nylig lagt kursen om, da den mørke har været meget dominerende i Tyskland.

Men ofte kan man ikke umiddelbart se, hvad avlsdyrene indeholder af arveanlæg, man bliver nødt til at lade afkommet vise, hvad der gemmer sig i forældredyrene.

Så når man siger til en opdrætter med en flok sorte dyr, at nu må han endelig ikke parre dem, der har anlæg for pletning med dem, der har anlæg for gøgespættet – så har han oftest ikke en chance for at følge det gode råd.

Men lad os starte med lidt praktiske anvisninger:

Sort x perlegrå = 100% sorte med anlæg for perlegrå

Sort x sort med anlæg for perlegrå = 50% sorte + 50% sorte med anlæg for perlegrå

Sort med anlæg for perlegrå x do. = 25% sorte + 50% sorte med anlæg for perlegrå + 25% perlegrå

Sort med anlæg for perlegrå x perlegrå = 50% sorte med anlæg for perlegrå + 50% perlegrå

Det var da ret enkelt, men så har vi den andalusierblå:

Sort x andalusierblå = 50%sorte + 50% andalusierblå

Andalusierblå x andalusierblå = 25% sorte + 50% andalusierblå + 25% brogede

Andalusierblå x broget = 50% andalusierblå + 50% broget

Broget x broget = 100% broget

Sort x broget = 100% andalusierblå

Det var lidt mere indviklet, og der ”opstod” en ny varietet – den brogede – også kaldet spættet eller ”splash”.

Ind imellem ser vi også en af ”sølv” varieterne, men de er så sjældne, at det ofte er svært at skaffe blodfornyelse til dem, de kan dog parres med en ”guld” med følgende resultater:

Guld hane x sølv høne = 100% guld høns + 100% sølv haner med anlæg for guld

Sølv hane x guld høne = 100% sølv høns +  100% sølv haner med anlæg for guld

Sølv hane med anlæg for guld x guld høne =  50% sølv haner med anlæg for guld + 50% guld haner + 50% sølv høner + 50% guld høner

Sølv hane med anlæg for guld x sølv høne = 50% sølv haner med anlæg for guld + 50% sølv haner + 50% sølv høner + 50% guld høner

Man kan se, hvordan det igen viser sig, at man kun gennem afkommet kan bestemme anlæggene ved forældredyrene.

Vi kan også prøve at se på gøgespættet/tværstribet:

Sort hane x gøgespættet høne = 100% sorte høns + 100% gøgespættede haner med anlæg for sort

Gøgespættet hane x sort høne = 100% gøgespættede høner + 100% gøgespættede haner med anlæg for sort

Gøgespættet hane med anlæg for sort x sort høne = 50% gøgespættede haner med anlæg for sort + 50% sorte haner + 50% gøgespættede høner + 50% sorte høner

Gøgespættet hane med anlæg for sort x gøgespættet høne = 50% gøgespættede haner med anlæg for sort + 50% gøgespættede haner + 50% gøgespættede høner + 50% sorte høner

Det lignede meget det foregående, men – hvis nu dine sorte havde anlæg for pletning eller perlegrå eller andalusierblå – så dukker der altså noget helt andet op !

Pletning kan også lægges på:

Ensfarvet x plettet = 100% ensfarvede med anlæg for pletning

Ensfarvet x ensfarvet med anlæg for pletning = 50% ensfarvede med anlæg for pletning + 50% ensfarvede

Ensfarvet med anlæg for pletning x do. = 50% ensfarvede med anlæg for pletning + 25% ensfarvede + 25% plettede

Ensfarvet med anlæg for pletning x plettet = 50% ensfarvede med anlæg for pletning + 50% plettede

Det var nogle af de anlæg, som man kan lege med – der er mange flere (søg i bøger og på internettet) – men ovenstående viser noget om fremgangsmåden. Jeg ville gerne vise flere eksempler, men det skal jo også helst være noget, man nogenlunde selv kan finde ud af – jeg holder mig f. eks. langt væk fra de hvide – de er endnu mere besværlige end de sorte, med hensyn til hvad de kan gemme under det tilforladelige ydre.

Principperne ser ret enkle ud, men virkeligheden er jo, at da jeg gerne ville lave nogle gul/blå vagteltegnede i sin tid, så skulle jeg blot sætte en perlegrå på mine vagteltegnede, og så følge ”recepten” – men mine vagteltegnede er hvedefarvede + columbiategning + randtegning, og hvad havde den perlegrå så i bagagen her  ? Det er jeg stadig ikke helt klar over, men det blev en broget flok, og her starter det ”almindelige” avlsarbejde så med sortering og udvælgelse år efter år.

I Belgien er der i øvrigt dukket nogle rød/hvid vagteltegnede op – så nu skal jeg lige have en andalusierblå på de vagteltegnede – er der nogen, der kender grundanlæggene ved en andalusierblå Antwerpner ?

Bent Skaarup Pedersen